Blø meg sakte ut
«Det er ingen vimsete hverdagslighet her. Språket har groteske klanger. Metaforene er kroppslige. Jeg-personen er i oppløsning, og det er skildra hensynsløst nok til at det ikke føles selvmedlidende, men troverdig. Man rives med. [...] Selv om tonen i diktene slik er neddempet, kjennes de òg akutte, ved at bildene er så utstående, påtrengende.»
Eirik S. Røkkum, BLA
Einsemd i mørker og lys.
«Blø meg sakte ut» fortel om eit eg som ikkje lenger kjenner seg i kontakt med verda rundt seg. Faren døydde nyleg, og mora har gått inn i ein sorgprosess som kjennest kvelande og framand.
Les mer
Logg inn for å se din bonus
«Blø meg sakte ut» fortel om eit eg som ikkje lenger kjenner seg i kontakt med verda rundt seg. Faren døydde nyleg, og mora har gått inn i ein sorgprosess som kjennest kvelande og framand. Forteljaren grundar over kjenslene rundt tapet og søkjer nærleik i nye stader og nye ting for å erstatte den manglande morsfiguren. Byen står som ramme rundt forteljinga, som noko både kjend og ukjend. Samlinga rører ved emne som depresjon, angst, framandgjering og avmakt, men rettar òg blikket mot empati, menneskeleggjering og ein liten kjerne av von.
Detaljer
- Forlag
- Samlaget
- Språk
- Norsk Nynorsk
- ISBN
- 9788234000911
- Utgave
- 1. utg.
- Utgivelsesår
- 2020
Les utdrag
Åpne utdrag herAnmeldelser
«Det er ingen vimsete hverdagslighet her. Språket har groteske klanger. Metaforene er kroppslige. Jeg-personen er i oppløsning, og det er skildra hensynsløst nok til at det ikke føles selvmedlidende, men troverdig. Man rives med. [...] Selv om tonen i diktene slik er neddempet, kjennes de òg akutte, ved at bildene er så utstående, påtrengende.»
Eirik S. Røkkum, BLA